Om produktet
Mosbachers Riesling Lieblich er en halvsød, frisk og let Riesling på én-litersflaske gæret og lagret på ståltank op til moderate 10% alkohol. Vinen indeholder 25 g/l restsukker og efterlader dermed en behagelig fornemmelse af sødme, der flot matcher dens aroma.
Foruden citrus og grapefrugt går associationerne mod pærer og ananas, både i duft og smag. Som tilfældet oftest er, når man taler om Riesling, er der desuden en del frugtsyre, og oplevelsen på tungen er dermed frisk, let og balanceret uden at sødmen bliver for altomfattende.
Vi anbefaler at nyde vinen som på terrassen, som apéritif eller alternativt servere den til retter enten med lidt sødme eller en del chili. Det kunne eksempelvis være salater med æbler eller andet frugt hvis ikke hawaii-pizza, spicy thai-retter eller rejer og grønt i sur-sød-sauce. Servér ved køleskabstemperatur og op til 7 grader.

