Om produktet
Enkeltmarksriesling fra den stejle vinmark Kinheimer Rosenberg, der ligger lige bag byen Kinheimer. En vinmark der ligger med syd/sydvest-vendt eksponering og hvis jordbund er præget af et højt skifferindhold. Alle druer håndhøstes og de helt rene og sunde druer presses let, inden vinen fermenterer i flere timer sammen med skallerne, for at trække mere aroma ud i vinen. Efter dette gæres vinen i store træfade med den naturlige gær. Efterfølgende lagres vinen med bundfaldet i en længere periode inden aftapningen.

