Om produktet
Klinker Brick er et prisbelønnet vinhus som er specialiseret i at producere Zinfandel-vine. Ægteparret Steve og Lori Felten står bag Klinker Brick og er 5. generations vinavlere i Lodi Valley, som ligger i den nordlige del af Californiens Central Coast. De råder over 15 individuelle vinmarker, som udelukkende er beplantet med Zinfandel på nær en smule Syrah.
Farven er mørk og dyb rød med tykke gardiner. Duften er overraskende intens og afslører en bred vifte af aromaer såsom hindbær, blåbær, peber og søde krydderier, chokolade og eukalyptus. Kompleksiteten vil nærmest ingen ende tage. Det er en en "power" vin med fylde og dybde. Balancen mellem de sødmefulde bær, ahornsirup og de krydrede noter af peber, kardemomme, vanilje og nysavet træ giver et ekstraordinært smagsintryk. Tanninerne er flot afrundede og giver vinen en god struktur. EFtersmagen er utrolig lang og duften hænger ved i glasset - selv efter at glasset er tømt.
Denne Zinfandel er et godt match til lam, en god bøf eller langtidsstegte kødretter. Det anbefales at servere den ved 16-17 grader i tilpas store glas for at give den lidt luft, så den kan åbne sig op.

