Om produktet
Druematerialet til Guyon’s Bourgogne Chardonnay, kommer fra sydvendte skråninger og plukkes udelukkende ved håndhøst. Efter ankomst til vineriet sorteres druerne nænsomt. Alt dette sikrer perfekte og modne druer. Mosten gærer på egetræsfade ved 17-20 grader. Efter afsluttet gæring, lagrer vinen i 12 mdr. på de samme fade, hvor der en gang om ugen udføres battonage (omrøring af bundfaldet/de døde gærceller). Dette giver vinen en cremet mundfølelse og bidrager med yderligere kompleksitet.

