Om produktet
Ancient Vines Mourvèdre laves på druer, som stammer fra Clines ældste Mourvèdre vinstokke, på parceller med yderst begrænset produktion, men hvor druerne opnår en koncentration i aroma og frugtnuancer, som er enestående. De druer som er valgt for denne vin opnåede en modningstilstand og en kvalitet, som skyldes tre faktorer: Dygtige dyrkningsmetoder, Oakleys særprægede jordbundsforhold og enestående
klimatiske forhold med kølige vinde fra San Joaquin og Sacramento floder, som afkøler hele området.
Produktionen bliver holdt nede på 4-6 tons pr. ha., og på denne måde får man i vinene de karakteristiske nuancer af mørke, modne bær, som er så typiske for Clines gamle Mourvèdre vinstokke.
Druerne fra de forskellige parceller er blevet høstet hver for sig og på det rigtigt tidspunkt i forhold til modningen og syrebalancen. Druerne er derefter 100% afstilkede og bliver skånsomt mast for at tillade så mange hele bær som muligt i mosten, noget som tilfører vinen større frugtkarakter. Gæringen foregår på temperaturregulerede rustfrie ståltanke, og man anvender udvalgte gærkultur. Efter presningen bliver vinen lagret i 10 måneder på amerikanske fade.
Oakleys sandholdige jord giver ofte vine med en speciel karakter af chokolade. Tanninen er blød i denne Mourvèdre, som er meget fyldig i munden med toner af kirsebær og mynte, der gør den meget frisk og
charmerende.
Server den til grillet lam (gerne med hvidløg og provencalske krydderier) eller til pastaretter.
